Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jürgen Klopp tæt på nyt job efter Arne Slot-beslutning

Af Emil Plovgaard
08.12.2025 Kl. 15:57

Jürgen Klopp kan være på vej mod en hurtig retur til trænerverdenen, efter at der har været spekulationer om, at han kunne være en interessant mulighed for Liverpool.

Det kommer, efter at hans forhenværende klub har haft det svært under Arne Slots ledelse i indeværende sæson.

Den tidligere Feyenoord-boss fik en ellers glimrende start på tilværelsen som Liverpool-boss, da han leverede et mesterskab i sin debutsæson.

Men en svingende start i denne sæson har gjort, at jorden under ham pludselig er begyndt at ryste. Presset kommer samtidig med, at Mohamed Salah i weekenden erkendte, at han har et anstrengt forhold til træneren.

Det har sat spørgsmålstegn ved Slots videre fremtid, hvor flere mener, at man nu bør henvende sig til Jürgen Klopp for at bede om hjælp.

Og Jürgen Klopp kan da også snart være på vej tilbage til trænerverdenen – men måske ikke lige, som Liverpool-tilhængerne havde håbet.

For Liverpool-ledelsen har nemlig besluttet sig for at holde fast i Arne Slot, men ikke desto mindre er en interessant mulighed dukket op for tyskeren.

Jürgen Klopp det primære mål for Real Madrid

Ifølge den spanske avis El Mundo følger Real Madrid nøje med, hvad der sker rundt om på markedet, og her ser man Jürgen Klopp som den primære kandidat, skulle Xabi Alonso få sparket.

Foruden Klopp er også Zinedine Zidane at finde på ønskelisten, og der er planlagt en række møder for at diskutere, hvad der skal ske med Xabi Alonso.

Ifølge flere forlydender har en række af klubbens nøglespillere, herunder Vinicius Junior, et særdeles anstrengt forhold til Alonso.

Det er endnu uvist, om den tyske trænerlegende ville tage imod et eventuelt tilbud fra Los Blancos, men det er muligvis en chance, der frister.

Siden han forlod trænerjobbet hos Liverpool i sommeren 2024, er han trådt ud af rampelyset som træner og indtager i øjeblikket en position som Head of Global Soccer for Red Bull-koncernen.

Selv pegede han på udmattelse som en årsag til, at han trak sig tilbage. Det skete efter ni år i spidsen for klubben fra Merseyside – hvor han blandt andet leverede guld i både Premier League og Champions League undervejs.

Skribent mener nu, at det er klogest, at Jacob Neestrup bliver fyret. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce