Jürgen Klopp sparer stjerne i Carabao Cuppen
Jürgen Klopp har angiveligt tænkt sig at spare Alexis Mac Allister i onsdagens Carabao Cup-kamp mellem Liverpool og Bournemouth.
Sådan lyder meldingen fra lokalavisen Liverpool Echo, der følger klubben tæt.
Den 24-årige argentiner får således aftenen fri, idet Klopp har tænkt sig at rotere. I stedet vender Curtis Jones sandsynligvis tilbage til startopstillingen.
Mac Allister figurerede i startopstillingen, da Liverpool i weekenden nedlagde Nottingham Forest med 3-0.
Det har været en sløv start for argentineren i tiden på Anfield indtil videre, men han er ved at komme efter det. Nu anses han som en fast starter til Klopps startopstilling.
Liverpool deltager i fire turneringer i denne sæson, og det er forventningen, at man kommer langt i samtlige, hvorfor det giver mening at spare på kræfterne.
Klubben skal senere på måneden møde Manchester City på udebane i Premier League, mens to europæiske opgør ude mod Toulouse og hjemme mod LASK Linz ligeledes finder sted i november.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Legende revser Ballon d'Or: "En farce"
2. Afsløring: Sådan stemte Danmark til Ballon d'Or
3. Vidste du det? Messi fik denne unikke gave til 3,8 mio. kroner