Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jürgen Klopp giver Liverpool-spillerne fri resten af ugen

Af Morten Bruun Jørgensen
21.03.2018 Kl. 08:05
De Liverpool-spillere, som ikke er afsted med deres respektive landshold, har fået lov til at holde fri resten af ugen.

I de seneste to år har Jürgen Klopp udnyttet landsholdspausen i marts til at tage på træningslejr til De Kanariske Øer med en amputeret trup, men det er blevet droppet i år.

Liverpool Echo skriver, at den tyske manager i stedet har givet de tilbageværende spillere i Liverpool fri resten af ugen, mens han selv og resten af personalet er taget til Tenerife for at slappe af op til de afgørende kampe i sæsonen.

Liverpool har i øjeblikket hele 16 førsteholdsspillere afsted med diverse landshold, og derfor mente Jürgen Klopp ikke, at det ville give nogen mening at tage på træningslejr under varmere himmelstrøg.

Tilbage i førsteholdstruppen er kun Loris Karius, Danny Ward, Alberto Moreno, Nathaniel Clyne, Joel Matip, James Milner og Danny Ings tilbage, og samtidig er nogle af klubbens mest lovende talenter også afsted med deres ungdomslandshold.

Annonce