Jürgen Klopp er tilbage på sidelinjen i Liverpool
Flere Liverpool-fans har længe ønsket et comeback for Jürgen Klopp, der forlod trænerposten i klubben tilbage i sommeren 2024.
Nu vender han tilbage til Merseyside for en stund.
Jürgen Klopp er tilbage i de vante rammer på Anfield, hvor han skal være assistenttræner for en dag i forbindelse med velgørenhedskampen mellem tyskerens to hjerteklubber, nemlig Liverpool og Dortmund.
Det bliver Kenny Dalglish, som får ansvaret som cheftræner til kampen denne lørdag.
I skrivende stund står der 1-0 til The Reds, der har bragt sig foran på en fornem scoring af Thiago Alcantara kort inde i opgøret. Spanieren er flankeret af Steven Gerrard på midtbanen.
Herunder kan du se et billede af den nuværende Head of Global Soccer hos Red Bull-koncernen, der sædvanen tro har fundet det colgategodkendte smil frem i dagens anledning.
Jürgen Klopp forenet med legender
Tyskeren er langt fra det eneste topnavn, der er til stede i Beatles-byen i dag.
Herunder kan du se billederne af nogle af de Liverpool-legender, der skal i aktion.
Andetsteds forlyder det, at F.C. København kan være på vej til at skifte cheftræner. Her er tre bud på en mulig afløser for Jacob Neestrup.



















