Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jürgen Klopp bekræfter: Har fået nyt job

Af Emil Plovgaard
14.11.2025 Kl. 12:48

Jürgen Klopp har haft noget af et år, siden han blev ansat som Global Head of Soccer i Red Bull-koncernen.

Tyskeren forlod Liverpool i slutningen af den forgangne sæson, og han blev siden annonceret som ny hovedansvarlig for koncernens globale udvikling, som dækker over klubber som RB Leipzig, New York Red Bulls og Red Bull Salzburg.

Det lader dog til, at han åbenbart stadig har mere tid at give af.

På det sociale medie Instagram har Jürgen Klopp nu officielt bekræftet, at han vender tilbage til grønsværen, men denne gang som ekspert på TV.

Med andre ord vil han fungere som ekspert for MagentaTV, der har et samarbejde med tyske T-Mobile, ved den kommende VM-slutrunde i Mexico, Canada og USA i 2026.

Bayern München-legenden Thomas Müller vil desuden også være en del af holdet.

– Jürgen Klopp står for passion og entusiasme for fodbolden i sin reneste form. Derfor er det stort, at han har besluttet sig for at arbejde som TV-ekspert igen.

– Hans dybe forståelse for fodboldspillet, hans ild i sine analyser og hans humør gør ham unik. Hos MagentaTV tilbyder vi seerne den bedste ekspertise og god underholdning hele vejen rundt med et enestående tilbud af indhold.

– Og ekspertkombinationen med Thomas Müller og Jürgen Klopp er allerede verdensklasse, lyder det fra Arnim Butzen, som er TV-chef hos Deutsche Telekom.

Jürgen Klopp selv ser også frem til rollen som TV-ekspert:

– Jeg ønsker virkelig at opleve denne VM-slutrunde endnu engang fra en eksperts perspektiv. På samme tid ved jeg, at denne maraton-turnering vil tilbyde sine egne udfordringer. Hos MagentaTV ønsker vi at inspirere mennesker med den rette blanding af fodboldekspertise og underholdning og vil altid være tæt på handlingerne, lyder det fra Jürgen Klopp.

Du kan se Jürgen Klopps besked i videoen herunder:

Samtidig er det kommet frem, at Franculino sælges for 336 millioner. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce