Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Junker peger på fremtidens dominerende Premier League-angriber

Af Morten Bruun Jørgensen
09.10.2019 Kl. 14:36
Mads Junker har udpeget den angriber, han har størst tiltro til, der kan dominere Premier League i de kommende år.

Gennem de seneste år er det i særdeleshed Harry Kane og Sergio Agüero, som har været de dominerende Premier League-angribere, men hvem er de næste i rækken?

Det spørgsmål blev Mads Junker blandt andet stillet i Mediano-pocasten ”En PL-angribers anatomi”. Her pegede eksperten, der selv var angriber i sin tid som professionel fodboldspiller, på Tammy Abraham.

– Jeg synes, Tammy Abraham begynder at vise – også fordi han laver mål nu og lavede mål sidste år. Han har nogle kompetencer. Den der blanding af, at han kan spille med, og han kan selv afslutte. Han har et godt spark og et godt hovedspil, og så er han meget pågående, fortæller Mads Junker til Mediano.

Den tidligere landsholdsspiller peger desuden på Gabriel Jesus som en spiller, der kommer til at lave mange mål i fremtiden, hvis han overtager Sergio Agüeros rolle som førstevalg i Manchester City.  

I øjeblikket er Tammy Abraham delt topscorer i Premier League sammen med Sergio Agüero. De har begge scoret otte mål efter de første otte runder af sæsonen.

Annonce