Julian Álvarez tilbage til Premier League? Her er reaktionen
Julian Álvarez, der tidligere har tørnet ud for Manchester City, er blevet et varmt navn på transfermarkedet efter en fænomenal debutsæson hos Atlético Madrid.
Den 25-årige argentiner har scoret imponerende 29 mål i alle turneringer og har etableret sig som en nøglespiller under den karismatiske cheftræner i form af Diego Simeone.
Arsenal og Liverpool viser begge stor interesse for Álvarez, der tidligere nettede 36 gange i 103 kampe for City, før han søgte mere spilletid i den spanske hovedstadsklub.
følge Marca har Liverpool allerede indledt dialog med Atlético, mens meldingen dog går på, at Arsenal betragtes som favoritter til at snuppe den fleksible argentiner.
Arne Slot leder efter en skarp målscorer til at forstærke mestertruppen, men hvis det ikke bliver argentineren, så har klubben fra Merseyside en plan B.
Selvom Álvarez kender Premier League indgående, overvejer han angiveligt at blive i Spanien, hvor han har fundet sig til rette. Det understreger klubpræsidenten fra Atletico Madrid nu ligeledes.
– Julian Alvarez spiller for Atletico Madrid. Han er meget glad her, han er vores spiller, og han vil forblive vores spiller, siger Enrique Cerezo således ifølge The Mirror.
Manchester City solgte Álvarez for 725 millioner kroner sidste sommer, og Pep Guardiola forsvarede beslutningen med henvisning til spillerens ønske om nye udfordringer.
Samtidigt har en legende forholdt sig til det forestående Liverpool-indkøb af Florian Wirtz.
















