Julen 2004: Da bindegale Barton slukkede for Citys julefest
Selvom juleprogrammet er travlt for Premier League-klubberne, så er der som regel tid til en julefest i de forskellige klubber. Vi så for nylig, at Leicester City-mandskabet var i København og selvom det sikkert var sjovt, så præsenterer vi i de kommende dage julefester, hvor tingene er gået lidt mere vildt for sig end en Power Ranger på The Dubliners i indre København (no offence, Schmeichel)..
I dag skal vi tilbage til julen 2004, hvor Manchester City holdt en julefrokost, der går over i historien som en af dem, der sluttede mest brat..
Manchester City-holdet, der var med danske Mikkel Bischoff i truppen, havde drukket siden ganske tidligt på dagen. De unge Manchester City-gutter med navne som Robbie Fowler og Sylvain Distin i blandt begyndte at ryge cigar på et diskotek ret tidligt på aftenen.
ifølge den dengang 22-årige Joey Barton, der skulle få en negativ hovedrolle senere på aftenen, så begyndte målslugeren Robbie Fowler en leg, hvor spillerne brændte hul i hinandens jakkesæt. Den trend fortsatte til langt ud på natten indtil det gik helt, helt galt. Herfra overlader vi scnenen til Joey Bartons egen forklaring på tingene..
Hvor og hvornår: Manchesters største natklub, The Lucid, julen 2004 // Tidspunkt: Sent på natten // Scene: City-spillerne drikker og ryger på 15. time.
– Jeg sad og fik en stille drink ved et bord. Jeg mener det var med Danny Mills og Bradley Wriht-Phillips. Det næste jeg husker er, at jeg tænkte ''hvad fanden sker der her?''.
– Jeg kiggede rundt og det næste jeg husker er, at det meste af min skjorte var i brand. Jeg kiggede rundt og der stod Jamie Tandy og grinede midt i det hele og sagde ''det var ikke mig, det var ikke mig''. Alle viste, det var ham. Jeg vil være helt ærlig nu. Jeg greb ud efter noget for at slå ham i gulvet. Jeg var rasende og han havde lige prøvet at sætte ild til mig!
– Jeg greb fat i et askebægre, men gudskelov sad det fast i bordet. Så tog jeg Danny Mills cigar, som lå i askebægret og gik over for at skodde den i nakken på ham. Men han lagde mærke til, at der foregik noget og vendte rundt for at kigge sig tilbage og så ramte jeg ham direkte på øjenlåget i stedet.
– Det er slemt, det ved jeg godt. Jeg var fuld og vred efter at den fuc*** idiot havde sat ild til min skjorte.
Barton beskriver efterfølgende, at der udbrød slagsmål imellem Jamie Tandy, Tandys bror og Barton selv, men beskriver så, hvordan situationen sluttede. ''Drengene fik skilt os ad og han blev udlejet til en klub i Skandinavien og derfra gik hans karriere vist ned ad bakke'', skriver Barton på sin hjemmeside.
Mikkel Bischoffs erindringer om julefesten: ''Vi skulle alle sammen klædes ud til den her julefest. Barton og en af ungdomsspillerne Jamie Tandy havde fået for meget at drikke, og når han får noget at drikke, så mister han bare hovedet, Barton. De gik rundt og brændte hul i andre folks tøj, og det var jo ret irriterende. De begyndte så at gøre det på hinanden, og de hidsede hinanden op, så det blev vildere og vildere. Jeg stod lige ved siden af, da der kom håndgemæng og han stak cigaretten i øjet på ham.''
Dengang var Joey Barton blot 22 år gammel. Det skulle ikke være sidste gang i karrieren, han lavede noget mindre klogt.