Juan Mata: de Gea har ingen grund til at forlade Manchester United
Den spanske landsholdsmålmand David de Gea har spillet endnu en stor sæson for Manchester United, hvilket har betydet, at han endnu en gang bliver rygtet til Real Madrid. Tilbage i 2015 var den spanske målmand tæt på at skifte til Kongeklubben, men et skifte faldt til jorden i 11. time.
Sidenda har Los Blancos været sat i forbindelse med den 26-årige målmand. David de Geas holdkammerat Juan Mata ser dog ingen grund til, at hans landsmand forlader De Røde Djævle til fordel for Real Madrid til sommer:
– Jeg er overbevist om, at David de Gea er glad i Manchester United. Han har vænnet sig til at bo i England og har det også godt i udenfor banen i Manchester, siger den spanske landsholdsspiller og tilføjer:
– Han har uden tvivl haft stor betydning for os i denne sæson, hvor han har reddet mange point til os. Han er igen i år blevet kåret til årets spiller i klubben og jeg ser ingen grund til, hvorfor han skulle forlade Manchester United til sommer, slutter Juan Mata.
David de Gea har kontrakt med Manchester United frem til sommeren 2019.