Journalisterne er enige: Pochettino vil takke ja til United
Den talentfulde Tottenham-manager Mauricio Pochettino har imponeret højtstående personer på Old Trafford med sin rolighed og trænerevner selv før han tilsluttede sig Tottenham for godt 18 måneder tilbage.
Daily Mirror og flere andre medier skrev tidligere på dagen, at Mauricio Pochettino, sammen den tidligere United-spiller Laurent Blanc, er et muligt træneremne i Manchester United.
Louis Van Gaals job er særdeles usikkert. Ifølge flere højtstående journalister fra en række af Englands største aviser, så kan Pochettino og United være et match, som Pochettino aldrig vil kunnet afvise:
Henry Winter, The Times: ''Overskrifterne vil bekymre Daniel Levy, for Pochettino er så vigtig for de næste to eller tre år i Tottenhams udvikling. Hvis han smutter, hvilket godt kan ske, så er der også mange spillere, der smutter – og så har vi balladen.''
Jeremy Wilson, Daily Telegraph: ''Der er masser af logik i at ansætte Pochettino. Han har gjort det fantastisk hos både Southampton og Spurs. Det bliver svært at forhandle med Daniel Levy, men jeg tror gerne Pochettino vil afsted – han er ambitiøs. Tottenham er et fantastisk projekt, men Manchester United er Manchester United. I sidste ende, så har United som klub mere potentiale end Tottenham.''
Shaun Custis, The Sun: ''Hvis tilbuddet kommer og Pochettino beslutter sig for at skifte, så sker det. Jeg ved godt, at Daniel Levy holder på sine spillere indtil sidste øjeblik, men Pochettino vil han ikke have en chance for at holde på, hvis United melder sig.''
De Røde Djævle er ude af top fire, og efter de blev slået ud af Champions League-gruppespillet kan Louis van Gaal muligvis ende med at blive fyret til sommer.