Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Journalister: Disse Premier League-klubber havde det værste transfervindue
I lørdagens udgave af den engelske avis The Mirror evaluerer sportsjournalisterne på transfervinduet i Premier League. Når de skal vælge, hvem de mener har haft det værste transfervindue af alle 20 Premier League-klubber, så er der nogenlunde enighed; Arsenal eller Newcastle. Og nå ja, så vælger en enkelt West Ham og Brighton, mens også Palace nævnes uden dog at 'vinde' titlen hos nogen..
Neil Mcleman: Jeg vælger Arsenal. Og det er vidst ingen overraskelse for nogen, at jeg mener de har haft det dårligste transfervindue.
David Anderson: Newcastle. Rafa Benitez vidste godt på forhånd, at hans Newcastle-hold skulle bruge en del nye spillere, men det skete ikke og han skal bruge alle sine gode evner som manager, hvis han skal holde denne elendige trup i Premier League.
Adrian Kajumba: Newcastle. Der er helt sikkert problemer på vej for Newcastle. Rafa Benitez var allerede bekymret for sin trup inden Deadline Day og da der ikke kom nogen store handler blev det værre endnu. Handlerne med Kenedy, Matt Targett og så Lucas Perez faldt alle til jorden og Benitez' værste mareridt blev det virkelighed. Hans trup er alt for dårlig til at klare en sæson i Premier League.
John Cross: Newcastle. Der er ikke blevet gjort nok til at holde Rafa Benitez glad. Frank De Boer bliver den første manager, der bliver fyret, men Benitez er måske ikke langt efter. Det er en skam.
Neil Moxley: Hvis nogen kan finde bare ét argument for, hvorfor Arsenal ikke har haft det dårligste vindue, så er jeg lutter ører. Måske Crystal Palace? Ej, jeg tager Arsenal!
James Nursey: Newcastle. The Toons købte et hold, der kunne rykke op fra The Championship, men nu har de bare et hold, der ikke har kvalitet til at blive oppe i Premier League. Manglen på indkøb vil bekymre Rafa Benitez. Jeg gad godt læse, hvad hans ærlige mening om holdet er.
Alex Richards: Newcastle United. Måske har andre gjort det ringere, når vi snakker indkøb og salg isoleret set, men når man snakker om at misse sine transfermål, så er det gået helt galt for Rafa Benitez og dem over ham. Det truer deres sæson nu. Arsenals vindue var også frygteligt.
Mike Walters: Arsenal, Newcastle, Brighton
Alex Smith: West Ham har for andet år i træk spildt mange penge i transfervinduet. Udover Javier Hernandez, så har indkøbene været dårlige, når man kigger på, hvem de har været ude efter. Det meste af vinduet er blevet brugt på at rette fejlene fra sidste sommers' transfervindue.
Annonce