Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Journalist: Salah-agent har arbejdet tæt med storklub udenom Liverpool

Af Jeppe Augustsen
12.05.2021 Kl. 18:26
Agenten for Mohamed Salah har efter sigende været i tæt dialog med den franske storklub, PSG.

Der er for alvor gang i transferspekulationerne forud for sommerens transfervindue.

Mohamed Salah er bl.a. en af de spillere, der har været til at finde i rygtebørsen, og nu er der igen spekulationer.

Den engelske transferjournalist, Duncan Castles, beretter, at egypterens agent, Ramy Abbas Issa, i de seneste måneder har arbejdet tæt med PSG omkring et muligt skifte til den franske klub. 

Det har man gjort, da PSG vil være godt stillet og have en erstatning klar, såfremt Kylian Mbappé skulle forlade klubben denne sommer.

– Mine kilder siger, at Mohamed Salahs agent har arbejdet hårdt med PSG for at sætte dem i en god position, hvis de eksempelvis skulle miste Mbappé, så ville Salah være deres førsteprioritet til at erstatte ham, siger Duncan Castles til The Transfer Window Podcast. 

Franskmanden har kontraktudløb i 2022, og lykkes det ikke PSG at få ham til at forlænge denne sommer, vil de i stedet forsøge at sælge ham for en god pris. 

Annonce