Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Journalist: Napoli har afvist Manchester City-bud på Pepe Reina

17.07.2017 Kl. 18:03
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I sidste sæson var det Claudio Bravo og Willy Caballero, som vogtede målet på skift hos Manchester City, men ingen af de to kommer formentlig til at spille nogen rolle hos Pep Guardiolas mandskab.

Caballero har forladt klubben efter kontraktudløb, og han har i stedet sluttet sig til Chelsea, mens Bravo skuffede ekstremt i sin første sæson i Premier League.

I stedet har Manchester City ageret på transfermarkedet og hentet brasilianske Ederson i Benfica. Den nyankomne målmand har dog brug for konkurrence, og det ser ikke ud til, at Bravo skal sørge for den. Joe Hart er på vej til West Ham på en lejeaftale. 

Den italienske journalist, Raffaele Auriemma, afslørede i radioprogrammet ”Si Gonfia La Rete” på Radio Crc, at Manchester City har fået et bud på €2,6 millioner for Pepe Reina afvist af Napoli.

– Manchester City insisterer på, at Reina bliver Edersons backup. De er stadig et par millioner under prisen. Den engelske klub har budt €3 millioner, men det er for lidt for Napoli, som i stedet vil have €5 millioner, sagde journalisten.

Tidligere har den respekterede italienske journalist, Gianluca Di Marzio, også berettet om Manchester Citys interesse i den tidligere Liverpool-målmand.

 

 

Annonce