Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Journalist: Manchester United tager kontakt til Arsenal-emne

04.11.2023 Kl. 20:59
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United har forhørt sig om muligheden for at hente Galatasarays Sacha Boey.

Sådan lyder meldingen fra RMC Sport-journalisten Fabrice Hawkins.

Franske Boey har imponeret siden skiftet til Tyrkiet, og præstationerne har affødt stor interesse rundt omkring i verden, herunder fra Premier League.

 

Den tyrkiske storklub har været opsat på at forlænge med Boey i yderligere et år, men kontraktforhandlingerne har angiveligt ramt en stilstand, og det kan, ifølge Hawkins, åbne et vindue, som klubber som United kan udnytte.

United var i sommervinduet ude efter Jeremie Frimpong, der, ligesom Boey, spiller højre back, men en handel kunne ikke strikkes sammen. Erik ten Hag råder over to førsteholdsspillere til positionen i form af Diogo Dalot og Aaron Wan-Bissaka.

Førstnævnte skrev under på en længerevarende aftale, men hans formkurve har været i frit fald på det seneste, mens sidstnævnte er på en udgående kontrakt. Her skulle United dog være klar til at tilbyde en forlængelse.

Tidligere har Arsenal blandt andre været nævnt på rygtebørsen, men efter Ben Whites seneste præstationer på positionen som højre back er det nok mere tvivlsomt, om interessen fortsat er til stede. Ikke desto mindre ville en signing af Boey nok være lig med Takehiro Tomiyasus afgang.

Også Burnley har angiveligt vist interesse, og skal man tro rygterne, havde klubben ikke held med at lokke ham til Turf Moor.

Boeys kontrakt gælder frem til sommeren 2025.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Medie: Salah har fremtiden på plads

2. Ny City-signing slår rekord med voldsomme tal i 6-1-sejr

3. Erik ten Hag om festende United-stjerne: "Uacceptabelt"

4. Afsløring: Så mange stemmer var Haaland fra at vinde Ballon d'Or

5. Mbappé til Anfield? Liverpool er stadig i kontakt med Mbappé

Annonce