Journalist: Manchester United overvejer handling vedrørende Ronaldo
Cristiano Ronaldo trækker igen overskrifter efter interviewet med den engelske journalist og tv-vært Piers Morgan.
Her kritiserer han bl.a. Erik ten Hag, læs her.
Desuden var han ude med riven om, at intet var ændret i Manchester United, læs her.
Ydermere var han skuffet over ansættelsen af Ralf Rangnick, da han ikke vidste, hvem han var, læs her.
Til sidst sender han også en stikpille til Wayne Rooney, der tidligere var ude og kalde Ronaldos opførsel uacceptabel, læs her.
Kaveh Solhekol fra Sky Sports skriver på sin Twitter-profil, at klubben er meget skuffet over portugiserens opførsel:
– Erik Ten Hag og Manchester United-spillerne er meget skuffede over måden og tidspunktet for Cristiano Ronaldos interview. Klubben fandt først ud af interviewet, da de forberedte sig på at flyve tilbage fra London i aften efter Fulham-kampen. Manchester United vil nu sandsynligvis overveje alle deres muligheder vedrørende Ronaldo. Ledelsen og spillerne forstår ikke, hvorfor han har sagt, hvad han har sagt. De er enormt skuffede over, at han ville være respektløs over for klubben, sin manager og holdkammerater på denne måde, skriver journalisten.
– Ronaldo fik torsdag at vide, at han ikke ville være med i startopstillingen mod Fulham, men han ville have været med i truppen. Han fortalte klubben, at han var syg. Ingen i United har nogensinde været respektløs over for Ronaldo – selv efter han bad om at forlade klubben, og efter han nægtede at komme ind som indskifter mod Tottenham.
37-årige Cristiano Ronaldo har kontrakt med Manchester United frem til sommeren 2023