Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Journalist: Liverpool i fremskredne forhandlinger med Leeds

Af Emil Plovgaard
07.08.2023 Kl. 07:07
Det har været en stor prioritet for klubbens manager, Jürgen Klopp, og sportsdirektør, Jörg Schmadtke.

Liverpool er tæt på at kunne afskibe marginalspilleren Nat Phillips til Leeds.

Det erfarer transferjournalisten Rudy Galetti.

 

Det har været en stor prioritet for klubbens manager, Jürgen Klopp, og sportsdirektør, Jörg Schmadtke, at skille sig af med Phillips, som samtidig kan indbringe en sum.

Phillips noterede sig for 20 optrædener for Liverpool i 2020/21-sæsonen – i en sæson, hvor klubbens forsvar var hårdt plaget af skader. I de seneste to sæsoner har midtstopperen dog blot spillet sammenlagt otte kampe.

Det står derfor klart, at Phillips ikke har den store fremtid på Anfield.

Her kommer Leeds ind i billedet, da klubben fra Elland Road angiveligt er klar med 86 millioner kroner. Forhandlingerne mellem de to klubber menes i øvrigt at være fremskredne.

Leeds er på udkig efter en afløser til Max Wöber, der har tilsluttet sig Borussia Mönchengladbach på en lejeaftale for den kommende sæson, og i den anledning har man udset sig 26-årige Phillips.

Pengene fra et salg af Phillips vil sandsynligvis gå til forstærkninger på midtbanen, hvor klubben denne sommer har hentet Alexis Mac Allister og Dominik Szoboszlai. Samtidig har man dog mistet Fabinho, Jordan Henderson, Naby Keïta, James Milner, Alex Oxlade-Chamberlain og Arthur Melo siden transfervinduets begyndelse.


TOPHISTORIER LIGE NU

5. Redaktionens bud: Så mange mål scorer Højlund i sin debutsæson

Annonce