Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Journalist: Liverpool har konkret interesse i Bayern-stjerne

24.11.2023 Kl. 12:55
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Jürgen Klopp har længe haft en interesse i Leroy Sané.

Tilbage i 2016 forsøgte den tyske manager at hente Sané til Liverpool, mens han spillede for Schalke 04. I stedet valgte den tyske landsholdsspiller dog at skifte til Pep Guardiola og Manchester City i stedet.

Sané, hvis kontrakt med Bayern München udløber i sommeren 2025, er igen et interessant emne for både Liverpool og Manchester City.

Ifølge journalist Christian Falk fra Sport Bild, vil Bayern München også meget gerne forsøge at forlænge med offensivstjernen.

– Liverpools interesse i Leroy Sané er konkret.

– Man kan sammenligne ham med den spiller, som han muligvis kommer til at erstatte hos Liverpool, nemlig Mohamed Salah. De har begge fart, og Sané er yngre.

– Bayern München er bevidste om interessen, og efter landsholdspausen vil de mødes med hans agenter, LIAN Sports Group, for at snakke om en forlængelse.

– De ønsker virkelig at beholde ham, og Sané har sagt, at Bayern er den første klub, han vil tale med.

– Hans familie er ankommet til München, efter at deres nye hus blev bygget, og spilleren føler sig godt tilpas, skriver Falk i sin klumme hos CaughtOffside.

27-årige Sané har nettet ni gange og lagt op til yderligere syv mål i 18 optrædener for den tyske storklub på tværs af samtlige turneringer i denne sæson.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Ratcliffe har truffet beslutningen: Nu bliver han fyret

2. Viaplay svinger øksen: Her er alle seks navne som stopper

3. 'Alt indikerer et exit': Kan forlade Liverpool til januar

4. To af Uniteds bedst betalte spillere står til exit

5. Christian Eriksen kan ende med at blive solgt

Annonce