Journalist: Liverpool droppede handel på statistisk grundlag
I 2010 blev Liverpool opkøbt af de amerikanske ejere, John W. Henry og Tom Werner, der ejer Fenway Sports Group.
De indførte en ny måde at købe spillere på i Merseyside-klubben, hvor de har stor fokus på spillernes statistik – bedre kendt som "Moneyball"-princippet.
Det betyder også, at de af og til fravælger spillere, fordi de ikke har en statistik, som står mål med deres markedsværdi. Et eksempel på dette er Sadio Mané, der nu spiller i Southampton.
Ifølge den anerkendte tyske journalist, Raphael Honigstein, blev senegaleseren droppet af Liverpool, inden skiftet fra Red Bull Salzburg til Southampton i sommeren 2014.
– Southampton hentede Mané i Red Bull Salzburg for €15 millioner. Liverpool var også interesseret i ham, men de mente ikke, at han ville være investeringen værd grundet hans stats. Nu har han en værdi på €40 millioner, og måske er Manchester United villige til at betale €60 millioner, siger Honigstein til Sport1.
23-årige Sadio Mané har nettet 19 gange lavet 13 assists i sine 68 kampe for Southampton.