Journalist forklarer: Situationen mellem Liverpool og Can
Emre Can har under et år tilbage af sin kontrakt med Liverpool, og Merseyside-klubben er meget opsatte på at få den forlænget.
De to parter har været i forhandlinger siden juni 2016, men er endnu ikke nået til enighed.
Den troværdige journalist fra GOAL, Melissa Ruddy, opdaterer på den nuværende situation:
– Liverpool ønsker normalt ikke at inkludere frikøbsklausuler i spillernes kontrakter, men da Emre Can i realiteten kan skifte på en fri transfer næste sommer, er det detaljerne bag en frikøbsklausul, der er problemet.
– Emre Cans rådgivere vil have, at tyskeren skal være en af de bedst betalte spillere i truppen og vil samtidig have indført en frikøbsklausul, som ikke stemmer overens med hans markedsværdi eller lønnen.
– Der er også uenighed om, hvornår en frikøbsklausul skal træde i kraft og hvem der kan aktivere den, melder Melissa Ruddy.