Journalist: Dette er problemet med United-flop
Tre mål i de første tre Premier League-kampe.
Det startede rigtig godt for Antony, da han ankom til Manchester United i 2022/23-sæsonen, men siden da er det gået ned ad bakke.
Siden da står han blot noteret for et enkelt mål og to assists i Premier League-regi, hvor det er blevet til 35 optrædener.
Mange Manchester United-fans mener ikke, at han har levet op til forventningerne, når han kostet i omegnen af 750 millioner kroner.
Men den engelske Daily Mail-journalist, Chris Wheeler, som dækker Manchester United tæt, kan ikke forestille sig, at Antony bliver vraget af Erik ten Hag.
– Problemet med Antony, som kan være en af mange problemer, er, at der er ikke nogen spiller, som er tættere knyttet til ten Hag, lyder det fra Chris Wheeler.
– Han spillede under ten Hag i Ajax, og Manchester United gjorde alt for at hente ham for £82 millioner. Han er ikke kommet tæt på at retfærdiggøre det.
– Det er ikke overraskende, at ten Hag fastholder troen på ham. Nogle vil sige for meget. Det siges, at Sancho mener, at Antony har fået specialbehandling. Jeg tror ikke, at ten Hag har mistet tålmodigheden, lyder det fra Chris Wheeler.
Journalisten kan derfor heller ikke forestille sig, at Antony forlader klubben inden for nærmeste fremtid.
– Antony skal hæve sig niveau, fordi præstationerne gør, at man sætter spørgsmålstegn ved Erik ten Hags vurdering. Jeg tror ikke, der er nogen chance for et skifte, som det er nu, slutter Chris Wheeler.
Læs det seneste nyheder om Manchester United her.