Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Journalist: Coentrao til United

11.01.2014 Kl. 23:55
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I følge den Madrid-baserede sportsjournalist, Sid Lowe, udlejer Real Madrid den portugisiske venstreback, Fabio Coentrao, til Manchester United.

Den portugisiske landsholdsback, Fabio Coentrao, var sidste sommer et mulehår fra at skifte til Manchester United på deadline-day, men papirarbejdet kom aldrig i orden, og skiftet blev aflyst.

Siden da har Coentrao ikke set meget til spilletid i den spanske kongeklub, og derfor kan et Coentrao-skifte til de forsvarende mestre nu igen blive aktuelt. Således har der ugen igennem summet rygter omkring, at den kontroversielle agent Jorge Mendes har været i Manchester for at forhandle en aftale på plads, og nu smider endnu en anerkendt journalist brænde på bålet.

Således har den Madrid-baserede journalist, Sid Lowe, der blandt andet skriver for The Guardian her til aften hintet til, at Fabio Coentrao bliver udlejet til Manchester United. Forhandlinger kan endda være i en fremskreden fase, idet holdets normale venstreback, Patrice Evra, forlod banen i dagens Swansea-sejr, med hvad der lignede en knæskade.

Tweetet kan ses her:

 


Foruden ovenstående tweet vil historien også blive kørt i Sunday Telegraph imorgen, hvilket utvivlsomt blot vil sparke yderligere liv i rygtet om, at Fabio Coentrao snart vil blive Manchester United-spiller.

Annonce