Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Journalist: Chelsea i forhandlinger med Zenit om midtstopper

25.08.2015 Kl. 10:00
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

José Mourinho og Chelsea er blevet kædet sammen med Evertons John Stones henover sommeren, men efter at Merseyside-klubben har meldt ud, at han ikke er til salg og tilmed har afvist flere bud på ham, har London-storklubben rettet blikket andetsteds. 

Ifølge den respekterede, italienske sportsjournalist, Gianluca Di Marzio, har Chelsea nu vendt deres opmærksomhed mod Zenit-midtstopperen Ezequiel Garay, der tiltrådte i den russiske storklub sidste år fra portugisiske Benfica. 

Di Marzio erfarer, at Chelsea er i forhandlinger med Zenit omkring et køb af Garay, der efter sigende skal gå direkte ind og erstatte den aldrende klublegende, John Terry, der kan være på vej væk fra Stamford Bridge allerede til vinter. 

Terry eller ej, så har Garay noget af den vindermentalitet, som Mouringo efterspørger. Den tidligere Real Madrid-stopper er fysisk stærk og har også det tekniske niveau til at spille for Chelsea.

Ezequiel Garay er blevet en integreret del af André Villas-Boas' Zenit-mandskab, men den argentinske landsholdsstoppers fremtid er nu ganske uvis efter Di Marzios afsløringer omkring de forestående forhandlinger. 

Annonce