Journalist: Bakayoko nærmer sig Chelsea-lægetjek
Tiemoué Bakayokos skifte fra AS Monaco til Chelsea lignede længe en formalitet, men i det seneste stykke tid har Manchester United også været meldt på banen, og flere medier har skrevet, at De Røde Djævle var tættest på at skrive under med midtbanespilleren.
Bakayokos fremtid ligger dog hos Chelsea, ihvertfald hvis man skal tro journalisten Matt Law, der har tweetet, at Monaco-spilleren håber på at gennemgå et lægetjek i Chelsea i denne uge, og at forsinkelsen skyldes en skade til midtbanespilleren.
Tiemoue Bakayoko does not require a new operation and hopes to complete his Chelsea medical this week after a delay over a knee injury
— Matt Law (@Matt_Law_DT) 10. juli 2017
Skaden er dog ikke så slem, at en operation er nødvendig, og det ligner derfor blot et spørgsmål om tid, før Bakayoko kan gennemgå et lægetjek i Chelsea.
The Blues har allerede sikret sig Antonio Rüdiger og Willy Caballero, og Monaco-spilleren kan dermed blive klubbens tredje indkøb denne sommer.