Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Journalist: Atletico Madrid vil have Watford-profil

Af Kalle Thue Gregersen
13.07.2019 Kl. 12:40
Ifølge journalisten Nicoló Schira fra La Gazzetta dello Sport viser Atletico Madrid interesse i Roberto Pereyra.

Tidligere på ugen skilte Atletico Madrid sig af med Antoine Griezmann, som havde givet udtryk for, at han ville prøve noget nyt i sin karriere. FC Barcelona kunne derfor præsentere franskmanden som ny spiller på Camp Nou.

Diego Simeone har derfor fået en masse penge at gøre godt med, og den argentinske Atletico-manager viser nu interesse i Watfords Roberto Pereyra. Det oplyser journalisten Nicoló Schira, som arbejder for La Gazzetta dello Sport

Schira skriver, at klubberne allerede er begyndt at diskutere en potentiel transfer for den tidligere Juventus-spiller. 

28-årige Pereyra har stadig to år tilbage af sin kontrakt med The Hornets, men udsigten til Champions League-fodbold er formentlig for godt at sige nej til for argentineren, og hvis Madrid-klubben vil betale prisen, synes et skifte ikke usandsynligt. 

Pereyra var i sidste sæson fast mand for Watford, da han spillede 36 kampe, som resulterede i seks mål og tre assists. 

 

Annonce