Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Journalist: Arsenal tæt på gratis schweizisk landsholdskaptajn

Af Kalle Thue Gregersen
25.05.2018 Kl. 16:45
Charles Watts hævder, at Arsenal har indledt forhandlinger med Stephan Lichtsteiner, hvis kontrakt udløber med Juventus til sommer.

Unai Emery er ny mand i spidsen for Arsenal, efter Arsene Wenger har siddet trygt i sædet i 22 år. Den spanske manager får dermed et helt transfervindue til at sætte sit præg på Gunners-mandskabet. 

Ifølge Charles Watts, der er Arsenal-korrespondent for football.london, er Emery og Arsenal tæt på at kunne præsentere sommerens første tilgang. 

Watts hævder, at Stephan Lichtsteiner bliver Arsenals første indkøb denne sommer. Den 34-årige schweizer har kontraktudløb med Juventus til sommer, og han har gjort det klart, at hans fremtid ikke ligger i Torino. 

Lichtsteiner, der har over 300 optrædener for Juventus, skal bringe noget erfaring ind i en ung trup og hjælpe Hector Bellerin, der spiller mange kampe over en hel sæson. 

Annonce