Journalist: Arsenal skal mødes med ombejlet Bayern-spiller i denne uge
For en uge siden kom det frem, at Arsenal holder øje med FC Bayern Münchens hollandske midtbanespiller, Ryan Gravenberch.
Den hollandske landsholdsspiller ankom til Bayern fra Ajax sidste sommer, men opholdet er ikke ligefrem blevet en succes. Spilletiden har således været begrænset, og situationen er ikke blevet bedre af, at det nu er Thomas Tuchel og ikke Julian Nagelsmann, der står på sidelinjen.
De manglende minutter til den 20-årige hollænder tiltrækker interesse fra Arsenal og en række andre klubber, herunder Liverpool og Manchester United, og spilleren skulle således flirte med flere klubber.
LÆS OGSÅ: Todd Boehly langede især ud efter én Chelsea-spiller
Ifølge Fussball Transfers, ønsker Gravenberch-lejren at mødes med Mikel Artetas mandskab i løbet af denne uge.
Derudover lyder det, at Arsenal ønsker at bringe sig i en situation, hvor man er Gravenberchs foretrukne klub, hvis Bayern beslutter sig for at sælge ham til sommer.
Gravenberch har kontrakt med München-klubben frem til sommeren 2027, så der bliver nok ikke ligefrem tale om en billig handel, selvom han blot er startet inde i en enkelt Bundesliga-kamp i indeværende sæson.
LÆS OGSÅ: Rost til skyerne af Fernandes: Nu er han på blokken hos United