Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Journalist: Arsenal kommer efter Forsberg igen til sommer

Af Jeppe Augustsen
20.03.2018 Kl. 10:41
Raphael Honigstein er overbevist om, at Arsenal vil gå efter Emil Forsberg igen til sommer.

Emil Forsberg er i flere omgange blevet kædet sammen med et skifte til Premier League med Arsenal og Liverpool som mulige bejlere.

Den svenske midtbanespiller blev især rygtet til Arsenal i vinterens transfervindue, men det endte altså ikke med et skifte. 

Arsenal har dog ikke opgivet. Den troværdige journalist Raphael Honigstein, når det gælder Arsenal, så vil London-klubben genoptage jagten på RB Leipzig-profilen til sommer.

– Emil Forsberg har været inde og ude af holdet grundet skader, og de har virkelig savnet ham, siger Raphael Honigstein til podcasten Totally Football Show og tilføjer:

– Han vil stadig rigtig gerne til Premier League. Han blev sur over, at RB Leipzig afviste Arsenals bud med det samme. Jeg tror, Arsenal vil gå efter ham igen til sommer, fordi han har et kæmpe talent, slutter Honigstein.

I sine 106 optrædener for RB Leipzig står Emil Forsberg noteret for 20 mål og 36 assists.

Annonce