Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Journalist: Arne Slot-fyring kan blive afgjort i denne uge

17.03.2026 Kl. 15:19

Det har indtil videre været en sløj sæson for Arne Slot og Liverpool.

I løbet af den seneste uges tid har klubben lidt et 1-0-nederlag til Galatasaray i Champions League og spillet 1-1 mod Tottenham i Premier League.

Hvis klubben skal videre til kvartfinalen i Champions League, skal man overkomme Galatasaray i returopgøret på Anfield. Det er et opgør, der kan få stor betydning for Slots fremtid og holdets sæson, lyder det nu.

Det ventes dog at blive en sværere opgave, end mange hidtil havde forestillet sig. Liverpool havde stort besvær med Tottenham i Premier League søndag, og holdet faldt i billedlig forstand i søvn i slutningen af kampen, hvor Richarlison sikrede en sen udligning til gæsterne.

Liverpools manglende pres og koncentration bed dem i en vis legemsdel mod slutningen af kampen, og det har været et gentagende tema i Slots sæson nummer to.

Den respekterede journalist Simon Hughes var for nylig igennem æteren på The Athletic FC-podcasten, og i studiet var også Adam Crafton. Her var temaet, hvad der mon kommer til at ske på Anfield inden for den nærmeste fremtid.

– Jeg formoder, at han (Xabi Alonso, red.) formentlig vil tage imod jobbet, og jeg er sikker på, at han vil være inde i billedet, hvis de lader Slot gå, siger Crafton.

Hughes tror, at en exit i Champions League onsdag kan afgøre, om Arne Slot bliver fyret efter sæsonen.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Arne Slot står for skud i Liverpool efter endnu et sent sammenbrud mod Manchester City. Nu tager en ekspert bladet fra munden.
Foto: IMAGO

– Der er en fornemmelse af, at Slot på den ene eller anden måde kan formå at styre skibet sikkert i havn, men sommetider kommer resultaterne i vejen for de bedst udtænkte planer.

Hvis Liverpool ryger ud af Champions League til Galatasaray, vil det være svært, meget svært for Slot at komme tilbage og genvinde tilliden, tror jeg, siger Hughes i podcasten.

Her er tre bud på en ny cheftræner i Liverpool. Læs mere her.

Herunder kan du se tabellen i Premier League:

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce