Journalist afslører Liverpools transferplaner i januar
Transfervinduet i januar venter lige rundt om hjørnet. Her er der for blandt andre Liverpool mulighed for at forstærke truppen inden en hektisk afslutning på sæsonen.
The Reds er placeret i toppen af tabellen i Premier League i øjeblikket, og derfor kommer januar som en kærkommen mulighed for klubben.
LÆS OGSÅ: Opsigtsvækkende melding fra Jamal Musiala
Med de rette tilføjelser til truppen, kan Liverpool gøre et reelt forsøg i kampen om titlen, og de bør have penge til at bringe nye spillere til klubben denne vinter.
I sommeren 2023 bød klubben omtrent en milliard kroner på Moises Caicedo, mens man ikke formåede at hente Martin Zubimendi tidligere på året.
Men skal man tro journalist Dean Jones, der har snakket med Ranks FC Podcast, fortæller kilder i klubben, at der ikke er planer om at hente spillere til januar.
Han nævner dog i samme ombæring en række spillere, som klubben har på radaren.
– Kilder i Liverpool fortæller, at de nedtoner idéen om at hente nogle spillere i januar. Så vi må vente på at se, hvad der rent faktisk sker. Jeg lavede en transferguide for to uger siden, og der sagde jeg, at der er adskillige positioner at kigge på; midtstopper, venstre back, central midtbanespiller, potentielt sågar i angrebet.
– Men bliver det skyllet ud i vasken? Spillerne, som jeg på det tidspunkt, sagde, at klubben burde kigge på, var Rayan Cherki, Marmoush, Antonee Robinson, Milos Kerkez, Okan Kökcü og Murillo, som nogle af de spillere, klubben har holdt øje med. Men lige nu lyder det, at Liverpool ikke vil foretage sig noget, siger han i podcasten.
Det kan måske kaste frustration af sig hos visse Liverpool-tilhængere, men det er samtidig væsentligt at pointere, at de klubber, der har vundet Premier League i nyere tid, generelt set ikke har gjort meget væsen af sig i vinterens transfervinduer.
LÆS OGSÅ: Endnu en Liverpool-stjerne på vej til at forlænge
Eksempelvis har Manchester City ikke hentet spillere i de foregående fire januar-transfervinduer.



















