José Mourinho er færdig - helt officielt
José Mourinho er en færdig mand i Fenerbahce.
Det står nu klart, efter en fyreseddel er blevet sendt i retningen af portugiseren.
Fenerbahce tabte til Benfica i Champions League-kvalifikationen – og det blev således dråben.
– Vi takker ham for hans indsats for vores hold indtil i dag (fredag, red.) og ønsker ham succes i hans videre karriere, oplyser den tyrkiske klub på det sociale medie X.
Den nu 62-årige portugiser har siden sommeren 2024 været cheftræner for Fenerbahce, hvor flere opsigtsvækkende karantæner har fundet sted, men det slutter her.
Her opnåede kultmanageren 38 kampe på sidelinjen, hvor det blev til 26 sejre, seks uafgjorte og fire nederlag.
Selvom en billet til Europa League er en realitet til den tyrkiske topklub, så er Mourinho nu fortid.
Tidligere har José Mourinho stået i spidsen for Chelsea, Tottenham og Manchester United i Premier League. Nu kan den rutinerede cheftræner måske være på vej tilbage til England.
De seneste meldinger har kædet ham sammen med jobbet i Nottingham Forest, hvor Nuno Espirito Santo kan være på vej ud af døren efter interne uoverensstemmelser.
Det kan blive José Mourinhos chance.
BREAKING: Thomas Frank henter stjernespiller til Tottenham – nu er alt på plads.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE


















