Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jorginho: Jeg ville passe ind på mange Premier League-hold

28.03.2018 Kl. 17:33
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal, Liverpool og Manchester United skulle alle være interesserede i italienske Jorginho fra Napoli, og forinden Champions League-opgøret mod Manchester City blev midtbanespilleren også rost til skyerne af Pep Guardiola. 

Man kan roligt sige, at Jorginho er et varmt navn i en lang række Premier League-klubber, og han mener da også selv, at han ville gå godt i spænd med de engelske hold.

–  Jeg tror, jeg ville passe ind hos mange engelske klubber, men det afhænger også af, hvem jeg spiller sammen med – jeg har brug for medspillere med de samme karaktertræk som mig, siger Jorginho ifølge The Mirror.

Midtbanespilleren har haft en super sæson for et Napoli-hold, der spiller hurtig og offensiv fodbold, og det er også den type fodbold, Jorginho ville foretrække hos en potentiel fremtidig engelsk arbejdsgiver. 

– Der er engelske hold, der spiller hurtigt med bolden på jorden, højt pres og modangreb. Hvis en af de klubber ville have mig, så kommer jeg til at passe fint ind, siger Jorginho  –  hvilket sikkert lyder som søde toner for en Liverpool- eller Manchester City-fan. 

Annonce