Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jorginho-agent afslører: Så meget kræver Chelsea for ham

Af Jeppe Augustsen
09.04.2021 Kl. 06:39
Agenten for Jorginho håber nu op for et muligt sommerexit.

– Jorginho har en toårig kontrakt med Chelsea endnu. Han har planer om at spille i EM samt VM i Qatar. Han bliver i Chelsea. Det er 100 procent sikkert.

Sådan lød det fra Jorginhos agent, Joao Santos, tidligere på året, men nu har piben fået en anden lyd.

I et nyt interview fortæller agenten, at Chelsea-spilleren er interesseret i at vende tilbage til Serie A og har flere mulige bejlere.

– Han vil gerne tilbage til Italien. Hvis Napoli vil have ham tilbage, så er vi klar til at snakke. Han koster €50 millioner (370 millioner kroner) og har stadig to år tilbage. Jeg tror, at Chelsea-ejeren vil tilbyde ham en ny kontrakt snart, siger Joao Santos til Radio Kiss Kiss.

– Juventus? Fabio Paratici (Juventus-direktør, red.) kender fodbold. Han er ikke den eneste, som er interesseret. Det samme gælder Inter og AC Milan, lyder det fra Joao Santos.

Annonce