Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jones: Pogba må gøre, hvad han vil, når han spiller sådan her

14.03.2019 Kl. 18:22
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Paul Pogba har ofte været kritiseret for, hvordan han lever sit liv udenfor fodboldbanen – eksempelvis falder hans mange forskellige frisurer ikke i lige god jord hos alle. 

Midtbanespilleren vandt VM med Frankrig sidste sommer, men havde en svær start på sæsonen i Premier League, da José Mourinhos tid på Old Trafford lakkede mod enden. 

Under klubbens midlertidige manager, Ole Gunnar Solskjær, har franskmanden dog været i forrygende form, og står noteret for hele otte mål og seks assists i sine seneste 13 ligakampe. 

Holdkammerat Phil Jones mener også, at Pogbas nuværende præstationer lukker munden på franskmandens kritikere. 

– Han taler med fødderne, fortæller Jones til mediet Goal.com.

– Han har tilegnet sig retten til at gøre hvad han vil, så længe han præsterer, som han gør lige nu, slutter Jones. 

Manchester United skal i aktion næste lørdag, når de skal forsøge at sikre en plads i FA Cup'en med en sejr over Wolves på Molineux. 

Annonce