Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jonas Wind skifter klub

Af Emil Plovgaard
24.06.2025 Kl. 18:15

Jonas Wind kan være på vej videre i karrieren. Den danske angriber, der skiftede fra FC København til Wolfsburg i 2022, nærmer sig kontraktudløb – og meget tyder nu på, at parterne går hver til sit.

Den 26-årige dansker har blot ét år tilbage af sin kontrakt, og ifølge det tyske medie Kicker er en forlængelse usandsynlig. 

Wolfsburg ønsker ikke at miste Wind på en fri transfer, og dermed kan et sommerskifte blive aktuelt.

Klubbens sportschef Peter “PC” Christiansen har tidligere udtalt, at det aldrig er ideelt at gå ind i sidste kontraktår uden en afklaring – og den situation står Wind nu midt i.

Köln drømmer om Jonas Wind, men også interesse fra Premier League

Selvom der aktuelt ikke er konkrete forhandlinger i gang, har der længe været spekulationer om Winds fremtid. 

Den tidligere verdensmester Pierre Littbarski har offentligt udtrykt et ønske om at se Wind i FC Köln, som netop er rykket op i Bundesligaen.

Men det er ikke kun i Tyskland, at Jonas Wind vækker opsigt.

Ifølge Wolfsburger Allgemeine har Wolverhampton fra Premier League fulgt danskeren tæt – og interessen kan være blevet forstærket af salget af Matheus Cunha til Manchester United.

Dermed kan et engelsk skifte komme i spil i løbet af sommerens transfervindue.

Andetsteds forlyder det, at Darwin Núñez har bekræftet sit skifte til storklub. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce