Jonas Wind færdig i Wolfsburg – på vej til Premier League
Den danske landsholdsspiller Jonas Wind ser ud til at forlade den tyske Bundesliga-klub Wolfsburg, og et skifte til Premier League lurer.
Meldingen fra det velansete tyske fodboldmagasin Kicker er nemlig, at den 26-årige angriber ikke er interesseret i at forlænge sin kontrakt med klubben.
Han har ét år tilbage af sin nuværende aftale, og derfor skal Wolfsburg sælge ham denne sommer for at få et pænt transferbeløb for ham.
Der har tidligere været rapporteret om interesse fra Premier League i den danske angriber, som har tiltrukket sig interesse fra Wolverhampton.
Klubben har da også solgt Matheus Cunha denne sommer, og derfor er der kommet penge i kassen, mens der skal hentes en ny spiller til offensiven.
Jonas Wind, der også tidligere har været sat i forbindelse med Fulham, kan måske være den mand for den engelske klub.
I den forgangne sæson kom han flyvende fra start for Wolfsburg, men i anden halvdel af sæsonen havde han derimod større problemer med at finde vej til netmaskerne.
I alt endte det med 11 scoringer og fire assists i 35 kampe for Wolfsburg i 2024/25-sæsonen.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.


















