Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jol ville ikke udleje målmand

11.11.2013 Kl. 15:13
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

David Stockdale må atter tage til takke med en rolle som anden-målmand, efter Maarten Stekelenburg er tilbage efter sin skade. Stockdale skal dog ikke regne med at få spilletid via en udlejning.

David Stockdale har fået ni kampe i Fulham-målet i denne sæson. Men nu hvor Maarten Stekelenburg atter er i form, lader det ikke til, at der er meget spilletid i vente for Stockdale. Derfor kunne en udlejning meget vel komme på tale, men det ville Martin Jol ikke gå med til.

– Stockdale har spillet mange kampe i denne sæson, og han har også gjort det ganske fint. Sidste gang han blev sat af holdet, blev han skuffet, men han var stadig ambitiøs, og ville gerne tilbage mellem stængerne. Han er en rigtig god reserve at have, og derfor ville jeg ikke udleje ham, udtaler Jol til klubbens officielle hjemmeside.

Martin Jol siger dog yderligere, at skulle der komme en ny målmand til klubben i januar, ville en eventuel udlejnings-mulighed, se helt anderledes ud.

– Hvis vi havde en anden rigtig god målmand, ville jeg sandsyneligvis leje ham ud.

Stockdale var i sidste sæson udlejet til Hull.

Annonce