Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

John Terry: ’Special’ Frank pressede mig til at blive en bedre spiller

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
15.06.2019 Kl. 09:40
Chelsea-legenden John Terry skamroser en anden Chelsea-legende Frank Lampard – der meget vel kan blive den nye Chelsea-manager.

De to spillere spillede sammen i Chelsea og for det engelske landshold i størstedelen af deres aktive karrierer.

Efter karrieren er de begge gået trænervejen, hvor Lampard står i spidsen som manager for Derby County, John Terry er assistent i Aston Villa, der slog netop Derby i play-off kampen om oprykning til Premier League.

John Terry har ikke andet end rosende ord til Frank Lampard, der kan være på vej til at overtage efter Maurizio Sarri som manager for Chelsea.

– Lampard havde alle kvaliteter i verden, han havde alt, den komplette spiller. Som 28, 29-årig havde han alt, men han var ikke glad for kun at score 20 mål i en sæson, sagde Terry til Coaches’ Voice ifølge Derby Telegraph.

– For mig var Lampard det perfekte eksempel, han viste vejen til alle, ikke bare til dem på førsteholdet, men også dem på akademiet – hvis du vil være den bedste, så var du nødt til at gøre som Lampard.

 

Annonce