- John Stones bør blive i Everton
John Stones har haft en god sæson for Everton, og hans lovende præstationer er ikke gået ubemærket hen blandt de store engelske klubber – ej heller fodboldeksperterne.
Derfor peger mange på, at Stones har en fantastisk karriere foran sig, hvor han nok skal blive en af de helt store engelske spillere.
Det er den tidligere Everton-spiller, Barry Horne, på ingen måde uenig i, men han er klar i mælet, når han mener, at Stones bør blive i Everton, da det er det bedste sted for hans udvikling.
– John Stones er blevet sat heftigt i forbindelse med Chelsea i denne uge. Hvis han får muligheden for at tage til Chelsea, så har han og hans rådgivere en meget svær beslutning at skulle træffe, skriver Barry Horne i en klumme hos Liverpool Echo.
– Han bliver ikke den første unge englænder, der skal træffe den beslutning. Jeg er ikke tvivl om, at Stones vil ende med at blive en fantastisk midterforsvarer, men det vil helt sikker være bedre for ham at blive hos Everton i de næste par sæsoner, i stedet for at tage springet nu og risikere begrænset spilletid, fortsætter Horne.
– Mængden af spilletid er meget vigtig i disse år af hans karriere, og jeg tror personligt på, at det er bedre for ham at blive i klubben, hvor han spiller hver uge, er elsket blandt fansene og fortsat får opbygget en masse selvtillid.