Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jørgensen om muligt Premier League-skifte: Det kunne være rigtig sjovt

Af Jeppe Augustsen
24.05.2018 Kl. 10:48
Nicolai Jørgensen lægger ikke skjul på, at det kunne være sjovt at prøve sig selv af i Premier League.

Sidste sommer blev Nicolai Jørgensen sat i forbindelse med et skifte til Newcastle, og der var også noget om snakken.

De to klubber var i forhandlinger, men de nåede aldrig de avancerede faser. Det har danskeren tidligere udtalt.

Et skifte kan dog være en mulighed denne sommer, og han lægger ikke skjul på, at et skifte til Premier League kunne være interessant.

– Premier League er den største udfordring for alle fodboldspillere. Det er den liga, hvor tempoet er allerhøjest, og det kunne også være rigtig sjovt at prøve at spille der en dag. Om det sker, ved jeg ikke. Men det er klart, at det kunne være utrolig fedt at prøve, siger Nicolai Jørgensen til bold.dk.

Sidste sommer krævede Feyenoord angiveligt £20 millioner for Nicolai Jørgensen.

Annonce