Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jobsamtaler er gået godt: Disse to imponerede United-ledelsen

Af Jeppe Augustsen
25.11.2021 Kl. 12:13
Manchester United har haft samtaler med flere trænere til jobbet som manager på Old Trafford.

Ledelsen i Manchester United har haft travlt siden søndag, hvor de besluttede sig for at fyre Ole Gunnar Solskjær.

Klubben meldte ud, at man ville gå på jagt efter en midlertidig manager til rollen, der hentød til, at man ville finde en anden manager næste sommer.

Til jobbet som midlertidig manager har Ernersto Valverde, Rudi Garcia, Lucien Favre, Ralf Rangnick og Paulo Fonseca været til samtale, og to af dem har især imponeret ledelsen. Det skriver The Independent.

Her er der ifølge mediet tale om Lucien Favre og Rudi Garcia.

Lucien Favre skulle have præsenteret et spillesystem, som var meget imponerende, og han fortalte også, hvordan han ville pleje bestemt spillere. 

Mediet erfarer også, at Ralf Rangnick ville være klar til at tage jobbet, men han ville have som krav at få en anden rolle i klubben, når der kom en ny manager ind til sommer.

Annonce