
Joakim Mæhle med ærlig afsløring om landsholdet
Joakim Mæhle stod sidste sommer i en situation, hvor fodbolden for en stund mistede sin betydning.
Efter Wolfsburgs nedrykning til 2. Bundesliga var den danske landsholdsback mentalt helt tømt. Faktisk gik det så hårdt ud over ham, at han overvejede at melde afbud til landsholdet.
Det fortæller Mæhle til Wolfsburgs hjemmeside.
– Jeg var mentalt fuldstændig drænet. Kort efter ventede der stadig landskampe med Danmark, og jeg overvejede endda, om jeg skulle melde afbud til landstræneren. I den periode havde jeg ikke længere lyst til fodbold.
Den 29-årige dansker valgte dog en anden vej. I stedet for at tage afstand fra fodbolden besluttede han sig for at fortsætte med at spille.
– Selvfølgelig føles det lettere at tage et skridt tilbage. Men for mig var det vigtigt netop ikke at gøre det, men i stedet at spille, understreger den tidligere AaB’er.
Supercomputer har talt: De vinder Champions League
Fortsætter Joakim Mæhle i Wolfsburg?
Den energiske forsvarsspiller har siden fundet glæden igen, mens Wolfsburg har fået en solid start på tilværelsen i 2. Bundesliga med syv point efter tre kampe.
Samtidig har der været konkret interesse fra Olympiakos, som ifølge Wolfsburger Allgemeine Zeitung bød på danskeren.
Wolfsburg afviste dog tilbuddet, og sportsdirektør Dieter Hecking har gjort det klart, at klubben ikke har planer om at sælge Mæhle billigt.
– Joakim er en utrolig vigtig spiller i vores planer. Vi er ikke villige til at lade ham gå for mindre end hans markedsværdi.
Olympiakos skulle være klar til at betale omkring 15-25 millioner kroner, men det er altså ikke nok. Der har tidligere været meldinger om et prisskilt på 75 millioner kroner.
Dermed ligner det i øjeblikket, at Mæhle fortsætter i Wolfsburg, hvor han siden 2023 har spillet 87 kampe.
Andetsteds er det kommet frem, at Manchester United vil give chancen til et stort flop. Læs mere.
FCM solgte Franculino Djú i stor handel: Nu bliver afløseren gjort til grin



















