Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Joachim Andersen trækker overskrifter i England

Af Alexander Walther Petersen
18.12.2025 Kl. 08:23

Joachim Andersen og Fulham var i aktion onsdag aften, hvor den danske forsvarsspiller spillede en stor rolle mod Newcastle i Carabao Cuppens kvartfinale.

Landsholdsspilleren havde flere solide indgreb, mens han også havde tresidste fod på én af scoringerne.

Det var dog Yoane Wissa, der stjal opmærksomheden først i opgøret på St. James’ Park.

Den congolesiske angriber, der i sommer blev hentet i Brentford, fik omsider scoret sit første mål for klubben fra det nordøstlige England. Wissa blev ramt af en skade kort efter sit skifte, men nu begynder han at bide fra sig.

Efter 16 minutters spil stod Joachim Andersen bag en kongeaflevering, der brød Newcastles forsvarslinjer.

Afleveringen fandt Antonee Robinson på venstrekanten, som sendte bolden i retningen af Sasa Lukic, der smækkede udligningen i målet.

Joachim Andersen i fokus

I anden halvleg var den tidligere Crystal Palace-spiller igen i rampelyset, da han scorede et selvmål. Det blev dog underkendt, da der var offside i opspilssituationen.

Dybt inde i overtiden blev Lewis Miley, der er et Newcastle-uddannet talent, den helt store helt.

Englænderen kom højest på et hjørnespark, hvorefter han med en fornem header sendte Eddie Howe og kompagni videre i Carabao Cuppen.

Udover The Magpies er Manchester City og Chelsea klar til semifinalerne i pokalturneringen.

Den 23. december skal Arsenal krydse klinger med Crystal Palace, hvor den sidste semifinaleplads er på spil.

Hos Thomas Frank og Tottenham er de nu klar til at gå på rov i Manchester City. Ifølge troværdige The Athletic er de millimeter fra at gennemføre en kæmpe aftale. Læs mere.

Hemmeligt Liverpool-møde: Stor stjerne på vej til Anfield.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce