Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jesper Lindstrøm skal videre - nu byder danskerklub

Af Alexander Walther Petersen
20.07.2025 Kl. 10:32

Jesper Lindstrøm ligner en spiller på vej væk fra Napoli denne sommer.

Efter en udfordrende tid i den italienske klub og et mindre succesfuldt lejeophold i Everton, søger den 25-årige danske offensivspiller nu sandsynligvis en ny start med udsigt til mere spilletid.

Lindstrøms fravær fra Napolis trup til den kommende træningslejr bekræfter, at fremtiden i den italienske mesterklub er usikker.

Serie A-klubben Bologna har vist konkret interesse for Lindstrøm. Dog er hans nuværende løn i Napoli en betydelig hurdle, da den angiveligt overstiger klubbens økonomiske formåen.

En ny bejler er dog dukket op i mellemtiden, som angiveligt allerede har budt på danskeren.

Det drejer sig om tyske Wolfsburg.

Danskerklubben har angiveligt tilbudt en lejeaftale til 7,46 millioner kroner med en købsoption på næsten 97 millioner kroner, samt yderligere 7,46 millioner kroner i bonusser. Det skriver transferjournalisten Matteo Moretto således på det sociale medie X.

Dette ville bringe den samlede handel op på omkring 112 millioner kroner.

Jesper Lindstrøm har kontrakt med Napoli frem til sommeren 2028, mens hans agent, Mikkel Nissen, endnu ingen kommentarer har til situationen.

I folkevognsklubben er Mads Roerslev, Joakim Mæhle, Andreas Skov Olsen og Jonas Wind på kontrakt.

Nu er det kommet frem, at Liverpool går transferamok for hele 2,3 milliarder kroner.

Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER

Seneste nyt

Annonce