Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jesper Grønkjær giver sit bud: Her spiller Eriksen efter sommerferien

03.06.2022 Kl. 14:09
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED
Christian Eriksen har været varm som en biopejs i forårssæsonen. 
 
Den danske midtbanestjerne skiftede på en fri transfer til The Bees på transfervinduets sidste dag i januar, og 5. marts gjorde han så sin startdebut på Thomas Franks mandskab.
 
Her har han forvandlet klubbens udtryk i en positiv grad, og den fantastiske form har gjort, at Eriksen nu sættes i forbindelse med andre klubber.
 
Ifølge TV3 Sport-ekspert Jesper Grønkjær, der selv har en fortid i Premier League qua sit ophold hos Chelsea, er Tottenham favorit til at have papir på Christian Eriksen, når kalenderen skriver 1. juli.
 
– Min favorit, det må være Tottenham. Ét; pga. Antonio Conte. Jeg ved godt, at de havde problemer i Italien, og at Christian Eriksen ikke altid var i startopstillingen. Den er lidt svær at greje, hvor meget politik, der er i det, siger Grønkjær.
 
– Jeg tror også, Brentford er inde i billedet, fordi han har haft det godt, og der er en masse tryghed i det. Men det naturlige step vil jo være at tage skridtet længere op i rækken i Premier League, og der er Tottenham et godt bud, siger han videre.
 
– Der skal findes en base, og den base som familie, vil alt andet lige nok være i England, og nok også i London, slutter Grønkjær.
 
Du kan høre hele interviewet med Jesper Grønkjær i videoen øverst i artiklen.

Annonce