Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jermain Defoe dedikerer OBE til afdød Bradley Lowery

Af Søren Nørgaard
17.11.2018 Kl. 12:32
Bournemouth-angriberen modtog fredag en OBE (Order of British Empire) for sit arbejde med velgørenhed og den engelske angriber var ikke sen til at dedikere medaljen til sin afdøde ven.

Jermain Defoe blev i juni tildelt en Order of British Empire, som også kaldes en OBE, for sit arbejde Jermain Defoe Foundation, der støtter hjemløse, sårbare og misbrugte børn i St. Lucia, som er hans families hjemstavn.

Udover sit arbejde med velgørenhed fik Jermain Defoe i sin tid i Sunderland også opbygget et særligt venskab med Bradley Lowery, som var en kronisk syg 6-årig Sunderland-fan. Bradley tabte desværre kampen til sygdommen i 2007 og Defoe lægger ikke skjul på, at hans unge vens død stadig gør ondt på ham.

Han indrømmer dog, at det var en stor dag for ham, da han fredag modtog sin OBE:

– Jeg vil gerne dedikerer denne medalje til min lille ven Bradley. Alle kender til det forhold, jeg havde til ham, sagde Jermain Defoe til Sky Sports fredag og tilføjer:

– Jeg har fået denne medalje for mit arbejde med velgørenhed, men over alt dette er mit forhold til Bradley. Vi havde gode minder og det gør stadig ondt, at han ikke er iblandt os længere. Men at modtage en medalje som denne gør mig naturligvis glad og jeg er meget stolt.

Om selve arrangementet i Buckingham Palace siger Jermain Defoe:

– Det var specielt. Meget uvirkeligt. Selv da jeg stod derinde var jeg helt: Wow det her sker rent faktisk. Det er fantastisk. En dejlig følelse, slutter Jermain Defoe.

Annonce