Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Jens Stryger Larsen er et transferemne hos Premier League-klub
Jens Stryger Larsen har et år tilbage af sin kontrakt med Udinese, og det er dermed sidste mulighed, hvis den italienske klub skal have noget for ham.
Flere italienske medier skriver, at danskeren er et emne hos Premier League-oprykkerne fra Watford, og det bliver nu bakket op af Watford Observer.
Lokalavisen erfarer, at Jens Stryger Larsen i øjeblikket har fuld fokus på EM-slutrunden, og et potentielt skifte først vil ske efter slutrunden.
Den 30-årige back spillede 33 ligakampe i den netop overståede sæson, hvor det også blev til to scoringer.
Annonce