Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jens Stage skaber overskrifter

Af Alexander Walther Petersen
03.05.2025 Kl. 15:31

Jens Stage var fyr og flamme før årsskiftet i tyske Werder Bremen, hvor den tidligere AGF-stjerne scorede hele syv gange.

I 2025 er situationen dog markant anderledes for danskeren, der ikke har fundet vejen til nettet én eneste gang. Nu forklarer Werder Bremens cheftræner, hvad årsagen til måltørken kan skyldes.

Opdateret 15.35: Jens Stage har netop scoret for Werder Bremen.

Den 28-årige midtbanespiller har været en profil for Werder Bremen i Bundesligaen, men den Højbjerg-fødte Stage har haft svært ved at score i denne del af sæsonen.

Det forholder Ole Werner, der er cheftræner i den tyske klub, sig nu til.

– Jens Stage kommer fortsat frem til afslutningerne. Det er afgørende at komme ind i de rigtige positioner for at kunne score mål. Og vi håber helt bestemt, at det lykkes for Jens igen på lørdag (i dag, red.).

– I de seneste uger har vores midtbane været placeret dybere end den plejer, hvilket har betydet, at der har været længere til de farlige positioner. Jens Stage har været sværere sætte i scene, og nogle gange har timingen også svigtet, lød det fra Werder Bremen-bossen, Ole Werner, ifølge Bild.

Werder Bremen indtager en ottendeplads i Bundesligaen, hvor de lige nu er i aktion på udebane mod Union Berlin. Her er landsholdsbobleren Jens Stage desuden med fra start på den centrale midtbane.

Samtidigt er en ret så vild udmelding om Andreas Christensen fra FC Barcelona kommet frem.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce