Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

"Jeg vil gerne blive her" - Chelsea-forsvarer erkender ønske om klub-exit

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
13.04.2021 Kl. 06:50
Matt Miazga fortæller i et interview med belgiske HLN, hvordan han håber på at kunne forblive i Anderlecht.

Matt Miazga er endnu en af rekrutterne fra Chelseas lejearmé, som formentlig aldrig får chancen for at få sit store gennembrud for sin moderklub.

Den 25-årige forsvarer har efterhånden selv opgivet. I et interview med HLN fortæller amerikaneren, hvordan han håber på at kunne forblive i Anderlecht, som han har været udlejet til den seneste sæson.

– Spørg mig igen senere, men jeg vil gerne blive her i klubben. Sådan en beslutning afhænger bare af forskellige parametre, fortæller Miazga til HLN.

Chelsea har selvfølgelig noget at skulle have sagt. Miazga, der kom til klubben fra New York Red Bulls i 2016, har endnu et år tilbage på sin kontrakt, og Anderlecht fik ikke inkluderet en købsoption i deres lejeaftale med The Blues.

Ergo skal de to klubber til forhandlingsbordet, hvis forsvarerens ønske skal ske fyldest.

Miazga har to gange spillet for Chelseas førstehold.

 

 

Annonce