Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

"Jeg kunne ikke holde øjnene åbne": Liverpool-profil udtrykker sig om 13:30-kick-off

26.11.2023 Kl. 11:23
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpools Alexis Mac Allister satte nogle ærlige ord på det tidlige lørdags kick-off, da han efter 1-1-kampen på Etihad Stadium talte med LFCTV. 

For kick-off klokken 13:30 (12:30 engelsk tid, red.) er noget, der tidligere er blevet kraftigt kritiseret af adskillige Premier League-managere.

Og for den nye Liverpool-spiller, så er det ikke heller noget, som han virker utroligt begejstret for.

 

 

For VM-vinderen spillede 85 minutter af topopgøret på Etihad, før han blev erstattet af Wataru Endo med få minutter tilbage på uret i lørdagens Premier League-kamp mod Manchester City. Det skete, efter at han var med i alle 90 minutter for Argentina i deres møde med Brasilien i de tidlige morgentimer onsdag. 

Og efter kampen afslørede han altså, at han ikke engang kunne holde øjnene åbne under et møde med sine holdkammerater før kampen.

– Helt ærligt, det er så svært at spille sådan her. I går sad vi til møde og talte om Manchester City og den måde, vi ville spille på, og jeg kunne ikke holde øjnene åbne.

– Det er meget hårdt; jetlag, lang rejse.

– Men det er, hvad det er. Vi kan lide at spille fodbold, det er det, vi vil. Vi vil gerne vinde, og derfor gjorde vi vores bedste i dag (lørdag,red.).

Desværre er der dårligt nyt for Alexis Mac Allister & co., da The Reds skal kæmpe med endnu et kick-off kl. 13:30 i næste måned, når de rejser til Selhurst Park for at møde Crystal Palace efter en midtugekamp mod Sheffield United.

 

Annonce