Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

“Jeg forstår ikke, hvad han vil” – I chok over Nico Williams

Af Emil Plovgaard
05.07.2025 Kl. 18:34

Fredag tog Nico Williams en overraskende beslutning, da han valgte at forlænge sin kontrakt med Athletic Club frem til 2035 og dermed afviste han både FC Barcelona og Bayern München.

Bayern havde planlagt at hente Williams, hvis han sagde nej til Barcelona, men det lykkedes ikke. 

Ifølge Uli Hoeneß, ærespræsident i Bayern, kom forlængelsen som et chok for både Bayern og Barcelona.

Hoeneß udtaler til BR24:

– Når en klub forlænger med egne spillere, er det ikke usædvanligt. Men vi var alle overraskede over, at Nico Williams valgte at blive. 

– Bayern havde næsten en aftale med ham, så det overraskede os meget.

– Jeg forstår ikke helt, hvad han vil, men Athletic Club prøver nok at presse prisen op, for næste år vil han koste over 448 millioner kroner.

Efter afslaget har Barcelona gjort det klart, at de ikke længere vil forfølge en signing af Williams, som allerede har afvist dem to gange i 2024 og 2025. Bayern har ifølge Hoeneß en lignende holdning.

Athletic Club kan derimod glæde sig over, at klubbens unge stjerne bliver i mindst 10 år endnu. 

Chancen for et fremtidigt skifte virker også meget lille, da Williams’ frikøbsklausul nu er svimlende høj.

Andetsteds har Viktor Gyökeres også chokeret, da han har afvist monstertilbud. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce